Løb? Fedtforbrænding? Mavefedt?

Gratis træningsprogrammer m.m.

Løb? Fedtforbrænding? Mavefedt?

kombitraening

 

Hvis man kender mig som person, vil man vide at jeg holder utrolig meget af at løbe. Både lange løbeture og løbeture på tid – hvor jeg prøver at slå mine tidligere rekorder. Det er primært for at holde mig i form og selvfølgelig for at forbrænde fedt.

For at kunne yde det mest optimale for netop din krop vil det være en god ide rent faktisk at vide hvad der sker i kroppen og hvordan det hele foregår under træning generelt. Jeg undersøgte det nærmere og faldt over en artikel fra Videnskab.dk.

Hvor de forklarer hvad man skal gøre for at forbrænde fedt, på den bedste måde og hvad der sker i kroppen under træningen. Hvis man skal forbrænde fedt optimalt skal man træne så ens iltoptag maksimalt er 60 procent, det vil betyde at din puls skal være mellem 70-80 procent af din max-puls.

Som enhver anden pige jeg kender, er det mavefedtet som vi gerne vil af med først. Og med de uendelige mange mavebøjninger jeg har kæmpet mig igennem, har jeg nu fundet ud af at det er en lavenergiøvelse som man desværre ikke kommer lang med.

Det er bare på med løbeskoene ud og modtag en masse adrenalin og så skal det hele nok komme af sig selv. Studier viser nemlig at fedtet omkring indvoldene er ekstra følsomt overfor adrenalin som betyder at enhver form for adrenalin som produceres, spaltes og frigiver mere mavefedt.

Man kan selvfølgelig også forbrænde fedt uden at træne, hvis man bare indtager så lidt mad at musklerne ikke får energien de har brug for, fra tarmene, så de begynder at tære på fedtdepoterne. Der vil en kur som fx 5:2 Kuren være en mulighed. Denne kur er desværre ikke noget jeg selv har prøvet mig frem med endnu, af den grund jeg simpelthen holder for meget af mad og kan ikke holde mig indenfor den anbefalede mængde mad på sine faste dage.

Hvis du skal bruge en app til at holde øje med dine løbeture, gåture eller andre former for træning, så kan jeg anbefale app’en Endomondo som er utrolig nem at bruge og ligetil.

 

Hvad vil du sige?