Mindfulness

Gratis træningsprogrammer m.m.

Mindfulness

Kunne du tænke dig at lære mindfulness?

 

I dette blog indlæg vil jeg komme ind på hvad mindfulness er, hvad du kan bruge det til og hvordan du bruger det. Derudover vil jeg henvise dig til andre hjemmesider, hvor du kan lære meget mere om mindfulness.

 

Mindfulness handler om at leve her og nu. Det handler om at eksistere i nu’et og glemme alt om fortid og fremtid. Når du laver mindfulness øvelser, så handler det om, at du skal lære at mærke din krop og lære at slappe af. Lade tankerne være uden at handle på dem (dette er nemmere sagt end gjort), trække vejret langsommere og dybere ned i maven end du plejer at gøre. Prøv at læg mærke til hvor du er mest anspændt. Fokuser herefter på det punkt og giv det opmærksomhed og kærlighed.

 

Har du en travl hverdag? Er du ofte stresset? Eller har du psykiske lidelser? Så er mindfulness for dig, men også for alle andre. Vi kan alle sammen have brug for det mindfulness kan give os, nemlig at få os ned på jorden igen, ovenpå en stresset hverdag.

 

En måde at lave mindfulness og give dig selv omsorg på, kunne være at slukke alle hverdagens forstyrrende apparater. Ja du læste rigtigt. Sluk din computer, tv, anlæg osv. Sæt din tlf på lydløs og sæt evt. en timer på 20 min. Hvor du herefter ligger dig godt til rette, sådan at du føler at du ligger rigtigt godt. Hvis du har det bedre med at sidde ned, så gør du bare det. Du finder med tiden selv ud af hvad der virker bedst for dig.

 

Nu koncentrere du dig så om din vejrtrækning. træk vejret ind gennem næsen og helt ned i maven og lungerne og pust herefter luften ud igennem munden. Du vil herefter lægge mærke til din krop og dit sind bliver mere afslappet. Hvis du er rigtig stresset, så kan det godt være du skal gentage denne øvelse en del gange før du kan mærke en forandring. Denne øvelse kan du starte med at lave en gang om dagen i den første uge. For hver af de kommende uger tillægger du så øvelsen med en ekstra gang om dagen. Du finder selv ud af med tiden, hvor gange du behøver at gentage øvelsen dagligt, for at du har ro i sindet.

 

Er du mere til at dyrke mindfulness i selskab med en behagelig og guidende stemme, som fortæller dig hvad du skal gøre? Så besøg dette link: Klik her.

 

Her er en hjemmeside hvor du kan finde mere information om mindfulness men også meditation: mindfulness og meditation.

 

Kunne du tænke dig at lære at stresse af? Så besøg dette link: Slip af med din stress på bare 30 min.

 

Skriv gerne en kommentar, hvor du deler dine egne erfaringer med mindfulness og hvilke øvelser der virkede og ikke virkede for dig. Lad os få gang i debatten!

 

 

 

 

 

 

Hvad vil du sige?