Tæl kalorier del 2 | Kostplan

Gratis træningsprogrammer m.m.

tæl kalorier

Tæl kalorier del 2 | Kostplan

Sæt dine mål og optimer dit styrketræningsprogram eller dit vægttab:

Alle menneskers mål er forskellige, hvis man er overvægtig vil man selvfølgelig gerne ned i vægt. Har man en normalvægt og styrketræner man, vil man gerne øge sin vægt, men selvfølgelig i muskelmasse og ikke fedt. Din krop forbrænder et hvis antal kalorier hver dag. Selv hvis du ligger hele dagen i sengen, bruger din krop energi til at holde sig i gang. Mængden af de kalorier du indtager, afgør så om du ligger i overskud af kalorier, eller om du ligger i underskud. Hvis din krop forbrænder 2500 kalorier om dagen, men du indtager 3200 kalorier på 1 dag. Så har du 700 kalorier i overskud, som din krop vil tage til sig.  Det virker selvfølgelig også omvendt, så det siger sig selv, at hvis man ønsker at tabe sig omkring maven, skal man ligge i underskud af kalorier hver dag. Derfor skal du have et mål, vi tager udgangspunkt i en trænet person, som ønsker at tage på i muskelmasse. Lad os sige 1.80cm høj og en vægt på 72kg.

 

Hvad har du brug for?

En madvægt! For at tælle kalorier ordentligt, bliver du nødt til at indse at man bliver til en slave af sine vægte. Du skal bruge en god madvægt samt en badevægt. Har du en smartphone, får du rigtig mange fordele. I dag er det jo næsten alle mands eje, og der findes rigtig mange gode apps som kan hjælpe. Det kommer vi ind på senere. En computer er også et must at have. Med de digitale redskaber man har i dag, kan man rigtig let tælle sine kalorier, få statistikker og meget meget mere.

 

Myfitnesspal.com:

Vi kan anbefae den amerkanske hjemmeside www.myfitnesspal.com. Selvom siden er amerikansk, kan det hele ændres til dansk nede i bunden, hvis man ønsker det i stedet for. Det tilhørende smartphone app er også på dansk. Den hedder ”Kalorietæller” og findes på alle platforme.

Det er helt gratis at oprette sig, det er nemt at navigerer rundt, samtidig kender hjemmesiden stort set alle danske madprodukter. Man kan nemlig scanne den stregkode, som findes på alle varer med sin telefon, så finder appen selv næringsindholdet per 100 gram for varen. Så indtaster man blot hvor mange gram, man får at den pågældende ting, også kommer det hele ind i systemet. Det synkroniserer automatisk, så uanset om man er på mobil, tablet eller computer.

Når du opretter dig som bruger, skal du opgive en masse informationer om dig selv. Du skal også fortælle hvad dine mål er. Det kan som sagt være en fordel, at skifte sproget til dansk nederst på siden. Vores mål er som sagt; 1.80cm høj, 72kg, veltrænet, mand og vi vil gerne tage på i muskelmasse. På siden kan man vælge hvor meget man ønsker at tage på, eller tabe sig også udregner den selv dit maksimum indtag, af de forskellige næringsstoffer. Med vores oplysninger, skal vi indtage følgende om dagen:

 

 

Kalorier: 2430

Kulhydrater: 304

Fedt: 81g

Protein: 122g

Fiber: 38g

Sukker: 91g

 

Disse tal passer sådan set meget godt, dog er protein indtaget lidt lavt, i forhold til vores høje ønske om mere muskelmasse. Det er fordi hjemmesiden bruger en skabelon, til at udregne disse tal. Den er vejledende, og man kan sagtens selv gå ind og ændre i de daglige mål. Vi vælger at øge det daglige protein indtag fra 122 gram til 170 gram.

 

Det var 2. del af artikelserien om at tælle kalorier, næste gang ser vi på, hvordan de forskellige måltider, kunne se ud på en dag, for at opnå vores mål. 

 

DEL 3 >>

Hvad vil du sige?